Skift din Coach-plan
Sidst kontrolleret 30. september 2026
Nogle knapper i denne del af RIVL findes indtil videre kun på norsk. De står her, som de vises.
Din Coach-plan er én plan, der ændres undervejs. Du kan flytte enkelte træninger, spørge Coach eller skifte retning for hele planen. Det er en del af RIVL Coach.
Flyt en træning
Åbn træningen, og tryk på Bytt / utsett (byt / udskyd). Vælg en ny dag under Flytt til dato (flyt til dato). Har den dag allerede en træning, kan du trykke på Bytt plass (byt plads) eller lægge træningen til samme dag.
Det gælder i appen. På getrivl.app flytter du en træning ved at trække den til en ny dag i plankalenderen; selve træningssiden har ingen flyt-knap. Blev træningen ikke gennemført, trykker du på Ikke gennemført på træningen, skriver kort hvorfor og trykker på Send til Coach. Coach tager begrundelsen med i ugevurderingen og planjusteringer.
Spørg Coach
Tryk på Spør coach (spørg Coach) på træningen, og skriv, hvad du undrer dig over eller vil ændre.
Skift retning
- På Træning trykker du på tandhjulet (Coach-innstillinger, Coach-indstillinger). Så åbnes Planindstillinger.
- Tryk på Skift retning, og svar på Hvad vil du ændre?.
- Tryk på Byg planen om.
Du har én ombygning om ugen, som bliver tilgængelig igen syv døgn efter brug.
På getrivl.app finder du det samme under Coach-indstillinger og Skift retning.
Planen deles ikke op, når du ændrer den. Det er stadig den samme plan, og træninger, du allerede har gennemført, bliver liggende.
Fandt du ikke svar?
Skriv til os på support@getrivl.app, så svarer vi dig.